anmeldelse

“Frit Fald” af Elsebeth Egholm

Frit Fald af Elsebeth Egholm, 2019. Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Antal stjerner: 4/5

Endelig er Elsebeth Egholm tilbage med en ny bog om Rina, som er læge om dagen og klatrer på bygninger om natten og laver streetart under navnet Private Eyes.

“Det var som at kradse i skorpen på et sår, så det hele tiden sprang op og blødte. Det gjorde ondt og godt på samme tid.”

Intet er det samme for Rina. Ulykken, hvor den unge klatrer Henrik er blevet sparket ned fra selv samme bygning, som Rina selv klatrede på sammen aften, har sat sine spor i hende. Hun er blevet ramt af en ukendt nervøsitet og hun bliver ved med at lave fejl.

Rina er ikke tilfreds med politiets efterforskning af Henrik sagen og hun beslutter sig for at tage sagen i egen hånd. Hele sagen har nemlig fået indflydelse af klatremiljøet i byen og det siges, at Henrik var på sporet af Private Eyes’ sande identitet.

Rina er sikker på, at politiet har overset noget og hun beslutter sig for selv at lede efter de spor, som politiet kan have overset. Med på sidelinjen har hun politiefterforskeren Helge Stanek, som var på sagen dengang ulykken skete.

“Han måtte selvfølgelig forhindre det. Han måtte beskytte hende. Men det her var ikke kun et spørgsmål om at gribe hende fra et fald. Det var så meget mere end det. Og Rina gjorde kun det, hun selv ville.”

Stanek er nu blevet taget af Henrik-sagen og beskæftigere sig i stedet med en sag om en løsrevet kvinde arm, som er blevet fundet tæt på Grenå Havn.
Både sammen og hver for sig bliver de blandet ind i en sag, hvor mænd fra de højere sociale lag på det groveste udnytter øknomiske trængte unge kvinder.


Ligesom sin foregænger er Frit Fald en helt enormt velskrevet god og rigtig spændende. Jeg lagde ikke bogen fra mig mere end to gange for at tage en spisepause og en tissepause. Jeg kunne slet ikke lægge den fra mig og jeg sad flere gange helt yderst på sofaen og holdt vejret.

Endnu engang syntes jeg det var en udsøgt fornøjelse at læse en bog der foregår i Aarhus. Aarhus er en by, som jeg selv kender rigtig godt. Når man læser bogen føler man næsten, at man selv står lige ved siden af Rina, fordi hun befinder sig steder, som er så velkendte. Sidst jeg var i Aarhus kørte min bus forbi Aarhus City Tower, hvor Hotel Comwell har de nederste 12 etager. Bygningen har en rolle i en scene i bogen og jeg tog mig selv i liiiiige at skulle se om Rina måske havde givet bygningen en chance mere og var på vej op af den mørke bygning i ly af mørket.

Jeg havde ventet på nyt fra Elsebeth Egholm siden jeg vendte sidste side i Jeg finder dig altid. Forventningerne var store og jeg blev helt sikkert ikke skuffet. Jeg var dog ikke helt så imponeret over Frit Fald, som jeg var over den første bog om Rina, Jeg finder dig altid, men jeg var bestemt ikke skuffet over læseoplevelsen og jeg glæder mig allerede til at læse mere om Rina og se hvad hun skal udsættes for næste gang.

Jeg vil anbefale Frit Fald til alle, der kan lide en velskrevet krimi, der får en helt ud på kanten af stolen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s