Uncategorized

“Bare stik ham en!” af Pelle Hvenegaard

[REKLAME]

Bare stik ham en! og 49 andre historier om opgør og eventyr af Pelle Hvenegaard, 2019. Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Antal stjerner: 5/5

Bare stik ham en! inderholder 50 historier fra Pelle Hvenegaards liv, som på den ene eller anden måde har gjort en stor forskel på hans liv. Det er både historier, hvor det går ud over ham selv, men også historier hvor det er ham selv, der gør noget, der har indflydelse på andre.

På BogForum fortalte Hvenegaard at arbejdstitlen på bogen havde været Jeg troede jeg var konfliktsky. Hvenegaard havde nemlig altid troet, at han var konfliktsky, men i takt med at han skrev flere og flere af historierne ned gik det op for ham, at det ikke var tilfældet. Han har haft sine opgør med folk på sin vej og han har stået fast ved egne holdninger og den han er.

Der er personlige historier om kærlighed og sorg, historier fra Hvenegaards karriere helt fra han startede som barnestjerne i Pelle Erobren, henover blandt arbejdet på ungdomsprogrammet Rundfunk, værtsrollen på Dagens Mand og Zulu Kvægræs.

Jeg har skiftevis selv læst bogen og hørt nogle af historierne på lydbog, som er indlæst af Hvenegaard selv og jeg tror det har haft indflydelse på læseoplevelsen også at have hørt Hvenegaard fortælle historierne.
Specielt historien Man skal ikke dø alene gjorde stort indtryk på mig, da jeg gik rundt på arbejde og hørte den. Mens jeg gik og vaskede gulv gik det pludselig op for mig at tårerne trillede ned af mine kinder, mens Hvenegaard fortalte historie om engang hans morfar lå for døden og Hvenegaard besluttede at blive hos ham om natten, hvis nu det skete for ingen skal dø alene, hvis de ikke ønsker det. Den historie ramte mig lige i hjertet og jeg har tænkt på den mange gange siden.

Bogen er delt ind så den veksler godt mellem det sjove og det mere seriøse, så man ikke får en overvægt af det ene eller det andet. De flotte illustrationer er også med til at give læseoplevelsen endnu mere liv.
Jeg har både grint højlydt, fældet op til flere tårer og krummet så meget tæer at jeg ikke troede de nogensinde kunne rettes ud igen.
Jeg vil anbefale Bare stik ham en! til alle der har lyst til at blive godt underholdt, men samtidig blive rørt helt ind i det inderste af hjertet. Jeg håber, at Hvenegaard har mange flere historier at fortælle engang for jeg har slet ikke fået nok!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s